WikiFox

Datalogi



Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha. maskiner og computere, dvs. studiet af det teoretiske grundlag for alle former for behandling af data. Der undervises primært i datalogi på universitetet, hvor man efter opnåelse af 240-300 ECTS point, får en kandidatgrad som for eksempel cand. scient. (eng.: m.sc. (comp. sci.)) og herved bliver datalog.

På uddannelsen lærer du at analysere og løse komplekse problemer i forbindelse med it. Det sker med redskabsfag som fx programmering og matematik, der er basis for at kunne arbejde med bl.a. algoritmer og datastrukturer.

Ordet er dannet 8. marts 1966 af Peter Naur[1] og benyttes hovedsageligt i de nordiske lande som alternativ til det engelske begreb Computer Science (eng.) og det franske informatique, som det tyske begreb informatik også kommer fra. På dansk har man også begrebet informatik, som dog dækker over nogle andre konnotationer end datalogi.

Peter Naur grundlagde endvidere det første datalogiske institut; Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU).

Siden datalogiens spæde skridt i midten af det 20. århundrede, har det været diskuteret, hvilket navn der skulle knyttes til den nye videnskab. Valget af datalogi i stedet for computervidenskab skal ses som et ønske om at lægge vægt på, at studiet ikke er et studie af de specifikke maskiner, computerne, men af data generelt. Således rækker datalogien langt længere tilbage end de første computere, og selv hulemalerier og røgsignaler kan ses som en form for databehandling.

På dansk anvendes i forbindelse med computere også begreberne IT og EDB, men disse henviser til den praktiske anvendelse af computere og ikke videnskaben datalogi.

Indholdsfortegnelse

SECTION_REPLACE

Datalogiske områder

Datalogi omfatter en række underområder af både teoretisk og praktisk karakter. Emnerne beregnelighed, afgørlighed og kompleksitet udforsker de fundamentale egenskaber ved beregning. Programmering, oversætterteknik, maskinarkitektur, netværksprotokoller og billedbehandling og interaktionen mellem maskine og menneske er alle områder som udforsker praktiske problemstillinger.

Desuden findes algoritmik, hvor man konstruerer og analyserer måder at løse abstrakte problemer på, for eksempel effektiv sortering og korteste vej i en graf, kryptologi.

Datalogi kan desuden kobles til andre videnskabelige områder: Datalingvistik, bioinformatik, kunstig intelligens

Datalogi i Danmark

I Danmark undervises og forskes i datalogi på universitetsniveau ved følgende otte universiteter:

Noter

  1. ^ Jens Damgaard Andersen: "Datalogiens videnskabsteori"  (Webside ikke længere tilgængelig), isis.ku.dk, set 13. oktober 2009

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om datalogi eller et datalogi-relateret emne er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den .



Kilde


Oplysninger pr.: 29.01.2022 11:08:27 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historie])    Licens af teksten: CC-BY-SA-3.0. Ophavsmænd og licenser til de enkelte billeder og medier kan enten findes i billedteksten eller vises ved at klikke på billedet.

Ændringer: Designelementer blev omskrevet. Wikipedia-specifikke links (som "Redlink", "Edit-Links"), kort og navigationsbokse blev fjernet. Også nogle skabeloner. Ikoner er blevet erstattet med andre ikoner eller fjernet. Eksterne links har fået et ekstra ikon.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk er hentet fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er det ikke muligt at foretage en manuel kontrol. WikiFox.org garanterer derfor ikke for nøjagtigheden og aktualiteten af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, som er forkert på nuværende tidspunkt eller har en ukorrekt visning, er du velkommen til at kontakte os: e-mail.
Se også: Juridisk meddelelse & Fortrolighedspolitik.