WikiFox

Filosofi



Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.[1] I den moderne vestlige verden er filosofi således overvejende akademisk fagfilosofi, der er et teoretisk universitetsfag. Det varetager faguddannelse af universitetsfilosoffer og består i det teoretiske studie af generelle problemer omkring især etik, erkendelse, sprog og bevidsthed.[2][3]

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633
Denne artikel omhandler hovedsageligt vestlig, eller europæisk, filosofi med afsæt i det akademiske og videnskabelige.

Indholdsfortegnelse

SECTION_REPLACE

Emneområde

Afgrænsningen af den akademiske fagfilosofis emneområde er i sig selv et stående fagfilosofisk spørgsmål. Der er dog en del kernediscipliner, der i dag er mere eller mindre centrale for fagfilosofien som universitetsfag:[4]

Disciplinerne er afhængige af hinanden, sådan at f.eks. et metafysisk synspunkt kan have erkendelsesteoretiske konsekvenser og omvendt. Ligeledes kan et sprogfilosofisk synspunkt have metafysiske konsekvenser.

Den akademiske fagfilosofi beskæftiger sig desuden specifikt med alle de andre videnskabelige fagområder, hvori man f.eks. både undersøger de erkendelsesteoretiske og metafysiske problemstillinger for emnet.

Eksempelvis:

Selvforståelse og afgrænsning

Moderne vestlig akademisk fagfilosofi er videnskabelig og har strikte krav til argumentation, begrebsdefinition, udredning af forudsætninger og korrekt logik. Den er dermed afgrænset fra andre former for filosofi som især visse antikke vestlige, moderne livsfilosofiske, arabiske[5] og østlige tilgange, der ofte har fokus på samfundsstrukturer, naturforståelse eller konkret liv frem for begrebslig præcision og altomspændende nærgennemgang af ting i forhold til logiske aksiomer[6][7].

Opdelinger af underdiscipliner

Skellet imellem praktisk filosofi og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Trods navnet er den praktiske fagfilosofi dog en lige så intellektuel disciplin som den teoretiske fagfilosofi, idet den praktiske fagfilosofi beskæftiger sig rent teoretisk med handling.

Den teoretiske fagfilosofi tæller underdiscipliner som erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske fagfilosofi tæller normativ etik, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi og æstetik, men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Nogle discipliner går på tværs af dette skel, det gælder f.eks. filosofisk antropologi og religionsfilosofi.

Fagfilosofiske problemer

Der er en lang række klassiske fagfilosofiske problemer:

Teoretisk fagfilosofi:

  • Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og, hvad er en sådan?
  • Det psykofysiske problem: hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?
  • Omverdensproblemet: Hvordan kan man vide, at verden eksisterer uafhængigt af ens bevidsthed?
  • Det fremmedpsykiske problem: hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?

Praktisk fagfilosofi:

Historisk

Igennem historien er filosofiens emneområdet skrumpet ind. Al tidlig naturvidenskab blev kaldt naturfilosofi, og f.eks. logik hørte ind filosofien, men i dag skelner man imellem filosofisk logik og matematisk logik. Andre emner som f.eks. at bevise gud er bortfaldet.

I dag kan den akademiske fagfilosofi opfattes som både førvidenskab og et generaliststudie, hvorunder der stadig er en tendens til at man putter spirende fagområder, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle fagfilosoffer og videnskabsfolk til at antage, at fagfilosofien udelukkende er et moderfag, der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv, teoretisk set, skulle ophøre med at eksistere.

Filosofiens historie

Se også: Filosofiens historie

Vestlig filosofi regnes almindeligvis for at være startet i Grækenland med de såkaldte førsokratiske tænkere. Den første af disse blev af Aristoteles regnet for at være Thales fra Milet, hvorefter Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit fulgte. Filosofi kom i den vestlige udgave oprindeligt fra det græske ord φιλοσοφία, philosophia, der betød “kærlighed til visdom.

Hvor førsokraterne hidtil havde haft fokus på verden udadtil (jf. kosmos, matematik og ontologi), så vendte Sokrates filosofien bort fra dette og rettede den ind imod mennesket selv (jf. etik), for dermed at påbegynde den klassiske æra inden for filosofi.
Sokrates' mest kendte elev, Platon, oprettede dernæst Akademiet, hvorved han rettede filosofien imod ideerne og påbegyndte en lang tradition inden for idealisme.[8]
Aristoteles, der endvidere var Platons elev, talte i højere grad for empirisme og oprettede sit eget akademi, Lykeion.
De tre regnes traditionelt set for at være vestens første store filosoffer.

Senere udviklinger i den græske filosofi var epikuæismen og Stoicismen. Stoicismen dominerede romernes tænkning i århundreder, og har ligeledes haft en stor indflydelse på vestlig tænkning. Menneskerettigheder kan f.eks. spores til dem.

I middelalderen beskæftigede filosofferne sig mest med teologiske spørgsmål, og om at forene arven fra den græske filosofi med kristendommen. Augustin[9] og Thomas Aquinas regnes her for at være de største, middelalderlige filosoffer.

Ved renæssancen gjorde en række filosoffer op med den middelalderlige kristendom samt skolastikken og påbegyndte den moderne filosofi. Disse inkluderer Francis Bacon, Thomas Hobbes, John Locke, René Descartes, Baruch de Spinoza, Gottfried Wilhelm Leibniz, Blaise Pascal, Nicolas Malebranche[10], Christian Wolff[11], Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Pierre Bayle, Thomas Reid[12], Adam Smith[13], David Hume, Jean-Jacques Rousseau[14] og Immanuel Kant.[15][16] Selve disciplinen filosofihistorie stammer fra renæssancen.

Kant repræsenterer samtidigt et sammenbrud for metafysikken og den klassiske rationalisme. Efter ham blev filosofien præget af tysk idealisme. Johann Gottlob Fichte, Georg Wilhelm Friedrich Hegel[17], og Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling[18] tog udgangspunkt i Kants filosofi, mens Arthur Schopenhauer var stærkt kritisk overfor Kant.

En anden udvikling i denne periode var naturalismen, repræsenteret af John Stuart Mill[19], Karl Marx[20] og Auguste Comte.

Den største, danske filosof, Søren Kierkegaard, udformede en del af sin filosofi ud fra en kritik af Hegel.[21] Kirkegaard og Friedrich Nietzsche blev endvidere væsentlige inspirationskilder til det tyvende århundredes filosofi, bl.a. for Martin Heidegger[22] og for den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre.[23] Omkring anden verdenskrig blev Simone de Beauvoir en vigtig eksistentiel filosof inden for eksistentialismen. Hun blev især kendt for bogen Det andet køn, der ser på kvindens eksistens[9]. Sidst i 1800-tallet grundlagde Edmund Husserl endelig fænomenologien.[24]

Analytisk og kontinental filosofi

I dag skelnes ofte imellem analytisk[25] og kontinental filosofi[26][27]. Skellet er imidlertid kunstigt, analytisk filosofi antages dog i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig[28][29][30], mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret[31][32][33]. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør. Måske kan man tale om en helt tredje gruppe af logikere og fagfilosoffer, der bedriver formel fagfilosofi, altså arbejder inden for eksempelvis modallogikkens område. Analytisk filosofi og positivistisk indstillede filosoffer glemmer imidlertid ofte at deres udgangspunkt er kontinentalt: Auguste Comte, Gottlob Frege, Wienerkredsen, Ludwig Wittgenstein og Karl Popper m.fl.

Se også

Litteratur om vestlig fagfilosofi

Oversigtslitteratur på dansk

  • Bukdahl, Jørgen (1982): Filosofien efter Hegel. København: Gyldendal
  • Collin, Finn (2003): Engelsk og amerikansk filosofi. København: Politiken
  • Gaarder, Jostein (2017): Sofies verden - en roman om filosofiens historie. Høst
  • Hartnack, Justus (1969): Filosofiens historie. København: Gyldendal
  • Hartnack, Justus (1996): Filosofiens filosofi. København: CA Reitzel
  • Hartnack, Justus (1997): Filosofiske problemer og filosofiske argumentationer. København: CA Reitzel
  • Husted, Jørgen & Poul Lübcke (2001): Politikens filosofihåndbog. København: Politiken
  • Johansen, Karsten Friis (1998): Den europæiske filosofis historie. Antikken. København: Gyldendal
  • Koch, Carl Henrik (1983): Den europæiske filosofis historie i nyere tid - fra renæssancen til oplysningstiden. København: Gyldendal
  • Larsen, Kasper og Christoffer Boserup Skov (2013): Grundbog til filosofi. Systime
  • Lübcke, Poul (1982): Vor tids filosofi. Engagement og forståelse. Politiken
  • Lübcke, Poul (1982): Vor tids filosofi. Sprog og videnskab. Politiken
  • Lübcke, Poul (2014): Politikens filosofi leksikon. Politiken
  • Myrup, Jesper (2002): Temaer i nyere fransk filosofi. Philosophia
  • Næss, Arne (1967): Filosofiens historie 1-3. Vinten. Oversat fra norsk af Ane Munk-Madsen.
  • Olesen, Søren Gosvig (2021): Filosofien i Frankrig. Wunderbuch.
  • Rendtorff, Jacob Dahl (2003): Fransk filosofi. Politiken
  • Russel, Bertrand (2000): Vestens filosofi. Rosinante, oversat af Elsa Gress.
  • Svendsen, Lars & Simo Säätelä (2008): Indføring i filosofien. Klim. Oversat af: Joachim Wrang
  • Thielst, Peter (2002): Man bør tvivle på alt - og tro på meget. Det lille forlag

Oversigtslitteratur på engelsk

  • Coppleston, Frederick (2003): History of Philosophy 1-9. Bloomsbury
  • Cottingham, John. Western Philosophy: An Anthology. 2nd ed. Malden, MA: Blackwell Pub., 2008. Print. Blackwell Philosophy Anthologies.
  • Dummett, Michael (1993): The Origins of Analytical Philosophy. Cambridge, MA: Harvard University Press
  • Glendinning, Simon (2006). The idea of continental philosophy: a philosophical chronicle. Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd
  • Grayling, A. C. (2019): History of Philosophy. Penguin
  • Schrift, Alan D. (2010). The History of Continental Philosophy. Chicago; Illinois: University of Chicago Press Press.
  • Soames, Scott (2003): Philosophical Analysis in the Twentieth Century: Volume 1, The Dawn of Analysis. Princeton: Princeton University Press

Centrale værker på dansk fra antikken og middelalderen

  • Alighieri, Dante (2020): Monarkiet. Forlaget Multivers. Oversat og kommenteret af Ditlev Tamm. Forord af Jens Christian Grøndahl
  • Aquinas, Thomas (1963): Teologiens system. København. Oversat af Thure Hastrup.
  • Aristoteles (1999): Forelæsning over fysik. Gyldendal. Oversat med indledning og noter af Poul Helms.
  • Aristoteles (1999): Statslære. Gyldendal, oversat af William Norvin og Peter Fuglsang.
  • Aristoteles (2000): Etikken. DLF
  • Augustin: “Bekendelser”. Skt Ansgar, 1988
  • Augustin (2002): Om Guds stad. Aarhus Universitetsforlag. Oversat til dansk og med forord og kommentarer af Bent Dalsgaard Larsen
  • Bonaventura (2007): Livstræet - betragtninger over Jesu liv, hans død og opstandelse. Katolsk Forlag
  • Platon (1999): Staten. Museum Tusculanum
  • Platon (2007): Theaitetos. Museum Tusculanum Forlag. Oversat af Fritz Saaby Pedersen
  • Scotus, Johannes Duns (2005): Afhandling om det første princip. Oversat af Claus Asbjørn Andersen. Frederiksberg: Det lille forlag. ISBN 87-91220-33-5

Centrale værker på dansk fra nyere tid

Centrale værker på dansk fra moderne tid

Eksterne kilder og henvisninger

  1. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=filosofi Den Danske Ordbog. Hentet d. 7 januar 2020.
  2. ^ A.C. Grayling, Philosophy 1: A Guide through the Subject (Oxford University Press, 1998), p. 1: "The aim of philosophical inquiry is to gain insight into questions about knowledge, truth, reason, reality, meaning, mind, and value."
  3. ^ Sellars, Wilfrid (1963). Empiricism and the Philosophy of Mind (PDF). Routledge and Kegan Paul Ltd. pp. 1, 40.
  4. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 7. august 2018. Hentet 7. august 2018.
  5. ^ Høgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi. Systime. ISBN 978-87-616-9224-5
  6. ^ “Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”. Anders Dræby, Akademisk Forlag, 2018
  7. ^ https://www.revolvy.com/page/Vietnamese-philosophy
  8. ^ Platons samlede værker. Forlaget Gyldendal
  9. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 31. januar 2020. Hentet 31. januar 2020.
  10. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 11. juni 2018. Hentet 28. november 2019.
  11. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 8. august 2019. Hentet 28. november 2019.
  12. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 17. oktober 2019. Hentet 28. november 2019.
  13. ^ Smith, 2013, Nationernes velstand, Information
  14. ^ Rousseau, 2014, Emile, Gyldendal
  15. ^ Kant, 2002, Kritik af den rene fornuft, Det lille Forlag
  16. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 14. november 2019. Hentet 28. november 2019.
  17. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 30. april 2019. Hentet 28. november 2019.
  18. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 22. februar 2020. Hentet 28. november 2019.
  19. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 28. november 2019.
  20. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 12. maj 2020. Hentet 20. januar 2021.
  21. ^ [www.sks.dk Søren Kirkegaards Skrifer]
  22. ^ Heidegger (2014), Væren og tid, Philosophia
  23. ^ Sartre, 2014, Eksistentialisme er en humanisme, Hans Reitzels
  24. ^ Edmund Husserl (2019). Fænomenologi. Mindspace
  25. ^ "Arkiveret kopi" . Arkiveret fra originalen 20. januar 2020. Hentet 28. november 2019.
  26. ^ Poul Lübcke (1982): Vor Tids Filosofi - Engagement og forståelse, Politiken, ISBN 87-567-3540-5
  27. ^ Søren Gosvig Olesen (2021): Filosofien i Frankrig. Forlaget Wunderbuch
  28. ^ Soames, Scott. Philosophical Analysis in the Twentieth Century: Volume 1, The Dawn of Analysis. Princeton: Princeton University Press, 2003.; Hylton, Peter. Russell, Idealism, and the Emergence of Analytic Philosophy. Oxford: Oxford University Press, 1990.
  29. ^ Weitz, Morris, ed. Twentieth Century Philosophy: The Analytic Tradition. New York: Free Press, 1966.
  30. ^ Dummett, Michael. The Origins of Analytical Philosophy. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1993.
  31. ^ Glendinning, Simon (2006). The idea of continental philosophy: a philosophical chronicle. Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd
  32. ^ Leiter, Brian; Rosen, Michael, eds. (2007). The Oxford Handbook of Continental Philosophy. Oxford; New York: Oxford University Press.
  33. ^ Schrift, Alan D. (2010). The History of Continental Philosophy. Chicago; Illinois: University of Chicago Press Press.



Kilde


Oplysninger pr.: 25.06.2022 10:36:39 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historie])    Licens af teksten: CC-BY-SA-3.0. Ophavsmænd og licenser til de enkelte billeder og medier kan enten findes i billedteksten eller vises ved at klikke på billedet.

Ændringer: Designelementer blev omskrevet. Wikipedia-specifikke links (som "Redlink", "Edit-Links"), kort og navigationsbokse blev fjernet. Også nogle skabeloner. Ikoner er blevet erstattet med andre ikoner eller fjernet. Eksterne links har fået et ekstra ikon.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk er hentet fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er det ikke muligt at foretage en manuel kontrol. WikiFox.org garanterer derfor ikke for nøjagtigheden og aktualiteten af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, som er forkert på nuværende tidspunkt eller har en ukorrekt visning, er du velkommen til at kontakte os: e-mail.
Se også: Juridisk meddelelse & Fortrolighedspolitik.