WikiFox

Fjederkonstant



Fjederkonstanten beskriver et objekts elasticitet, så længe Hookes lov gælder. Jo større fjederkonstanten er, jo mindre elastisk er objektet. Konstanten er mest kendt for at kunne bruges til at beskrive fjedre, hvorfor den har det navn.

Fjederkonstanten fortæller, hvor svær en fjeder er at presse sammen.

Hvis en fjeder strækkes, vil den yde en kraft modsat udstrækning, og den vil ligeledes yde en modsatrettet kraft, hvis fjederen sammenpresses. Ifølge Hookes lov er kraften \({\displaystyle F}\) og forskydningen \({\displaystyle x}\) proportionale

\({\displaystyle F=-kx}\)

hvor \({\displaystyle -k}\) er proportionalitetskonstanten, og \({\displaystyle k}\) er fjederkonstanten. Det ses, at en fjeder med en høj fjederkonstant vil yde stor modstand over for en udstrækning ift. en fjeder med en lille fjederkonstant. En fjeder, der ikke kan udstrækkes eller sammenpresses overhovedet, har således en uendelig fjederkonstant.[1]

Hvis kraften erstattes af spændingen, og udstrækning erstattes af tøjningen, bruges Youngs modul i stedet.[2]


Kildehenvisninger

  1. ^ Vestergaard, Erik, "Hookes' lov og harmonisk bevægelse" (PDF), matematikfysik.dk, arkiveret (PDF) fra originalen 24. oktober 2018, hentet 2. januar 2020.
  2. ^ Birkelind, Chano, "Youngs modul - elasticitet" , Fysikleksikon, Niels Bohr Institutet, arkiveret fra originalen 19. april 2019, hentet 20. marts 2019.
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den .




Kilde


Oplysninger pr.: 16.10.2021 06:50:25 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historie])    Licens af teksten: CC-BY-SA-3.0. Ophavsmænd og licenser til de enkelte billeder og medier kan enten findes i billedteksten eller vises ved at klikke på billedet.

Ændringer: Designelementer blev omskrevet. Wikipedia-specifikke links (som "Redlink", "Edit-Links"), kort og navigationsbokse blev fjernet. Også nogle skabeloner. Ikoner er blevet erstattet med andre ikoner eller fjernet. Eksterne links har fået et ekstra ikon.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk er hentet fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er det ikke muligt at foretage en manuel kontrol. WikiFox.org garanterer derfor ikke for nøjagtigheden og aktualiteten af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, som er forkert på nuværende tidspunkt eller har en ukorrekt visning, er du velkommen til at kontakte os: e-mail.
Se også: Juridisk meddelelse & Fortrolighedspolitik.