WikiFox

Granit



Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Granit er en blanding af forskellige mineraler og har ofte (dog ikke altid) et rødligt skær. For eksempel ses på Bornholm en blå granit, og visse steder er granitten sort.

Ordet granit kommer fra Latin granum, der betyder korn, som henfører til den grovkornede struktur i bjergarten. Afhængig af mængden af feldspat og kvarts, er granits hårdhed mellem 5,5 og 7 [1]. Da granit er heterogen, er hårdheden mindre relevant. Boremuslinger med skaller af kalk (h=3) kan f.eks. bearbejde glimmermineraler (h=2) i granit og løsne kvartskornene. Massefylden er mellem 1,74 og 2,98, typisk 2,75 g/cm3.

Granit er blevet indført i jordskorpen igennem størstedelen af Jordens geologiske historie. Granit er hverken fundet på Månen, Mars eller Venus. Vand synes at være nødvendig for at basalt udskiller granit (magmatisk differentiation).

Kontinentalpladerne består primært af granit og afledte bjergarter.

Indholdsfortegnelse

SECTION_REPLACE

Petrokemisk klassifikation

  • Peraluminøs: Al2O3-mængden er større end mængden af K2O, Na2O og CaO.
    • Den megen aluminium gør at de accessoriske mineraler bliver de aluminiumsholdige muskovit og biotit (glimmermineraler), granat, sillimanit/andalusit (nesosilikater), og cordierit (cyclosilikat).
  • Metaluminøs: Al2O3-mængden er større end mængden af K2O og Na2O uden CaO.
    • De accessoriske mineraler består af både aluminiumsholdigt biotit og hornblende Al-variant (amfibol) og aluminiumsfrit diopsid (pyroxen).
  • Peralkalin: Al2O3-mængden er mindre end mængden af K2O og Na2O.
    • De sparsomme aluminiumsreserver opbruges af feldspater som ortoklas og albit. De accessoriske mineraler er derfor de aluminiumsfrie acmit og diopsid (pyroxener), hornblende FeSi-variant og riebeckit (amfiboler) og flusspat.
Granitsten ved Ffionphort i Skotland.

Alfabetgranitkomplekser

I 1983 opstillede de to australske petrologer A.J.R. White og B.W. Chappell en klassifikation af granit ud fra udgangsbjergarten[2]. Klassifikationen blev udvidet af J.B. Whalen i 1985. Ud fra indholdet af mineraler, grundstoffer og isotoper kendes fire holotyper:

  • I-type granit (fra engelsk Igneous) findes ved konvergente kontinent-kontinentpladegrænser. Opstår ved anatexis (friktionssmeltning) af granitiske bjergarter.
  • A-type granit (fra engelsk Androgen) findes i det indre af gamle kontinentalplader og ved riftzoner. Skyldes kappediapirers (hot spots) opvarmning af skorpen. Findes bl.a. i Oslograven.
  • S-type granit (fra engelsk Sedimentary – aflejret) dannes ved opsmeltning af sedimenter og sedimentære bjergarter.
  • M-type granit (fra engelsk Mantle – kappe) dannes ved partiel opsmeltning af en subduceret oceanbundsskorpe i kappen – sjælden.

Litteratur

  1. ^ "World'S Most Popular Granites – Explanation" . Arkiveret fra originalen 10. august 2005. Hentet 1. august 2005.
  2. ^ Paul C. Hess: Origins of Igneous Rocks, 1989, Harvard University Press, ISBN 0-674-64481-6

Eksterne henvisninger




Kilde


Oplysninger pr.: 29.01.2022 11:20:34 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historie])    Licens af teksten: CC-BY-SA-3.0. Ophavsmænd og licenser til de enkelte billeder og medier kan enten findes i billedteksten eller vises ved at klikke på billedet.

Ændringer: Designelementer blev omskrevet. Wikipedia-specifikke links (som "Redlink", "Edit-Links"), kort og navigationsbokse blev fjernet. Også nogle skabeloner. Ikoner er blevet erstattet med andre ikoner eller fjernet. Eksterne links har fået et ekstra ikon.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk er hentet fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er det ikke muligt at foretage en manuel kontrol. WikiFox.org garanterer derfor ikke for nøjagtigheden og aktualiteten af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, som er forkert på nuværende tidspunkt eller har en ukorrekt visning, er du velkommen til at kontakte os: e-mail.
Se også: Juridisk meddelelse & Fortrolighedspolitik.