WikiFox

Internationalt Standardbognummer



Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Et internationalt standardbognummer (ISBN) er en kode, som enhver bog forsynes med til entydig identifikation.[a][b]

ISBN som stregkode (ISBN-13)

Standardbognumre tildeles alle bøger og bind af årspublikationer (også i mikroform), der hører hjemme i Dansk bogfortegnelse. Også elektronisk lagrede publikationer, tekster i lydform og billedmaterialer, fx videoer, samt onlinepublikationer nummereres.

Følgende kategorier får normalt ikke ISBN: Musikalier (noder), aviser og tidsskrifter, småtryk under 17 sider uden for boghandelen, papirvarer (såsom løse kort og plancher), kunstmapper, kalendere, bøger beregnet til udfyldning samt opgavesæt i løse blade.

Indholdsfortegnelse


Opbygning

ISBN består af fire felter:

  1. Landekode
  2. Forlagskode
  3. Løbenummer
  4. Kontrolciffer (modulus 10-metoden)[1]

Systemets historie

ISBN blev udviklet fra 1965 til brug i Storbritannien og i 1970 anerkendt som en international ISO-standard (ISO 2108). Bøger udgivet før dette tidspunkt har derfor ikke et ISBN.

Siden 1. januar 2007 er ISBN udvidet til 13 cifre. Dette er primært for at gøre nummeret kompatibelt med EAN-13-stregkoderne, som bruges til at identificere de fleste forbrugsvarer. I første omgang gøres det ved at sætte 978 foran det gamle ISBN og tilpasse det afsluttende kontrolciffer derefter. Det betyder, at man indtil videre kan konvertere frem og tilbage mellem de to systemer. Men senere vil præfikset 979 også blive taget i brug for at skaffe flere mulige numre, og derefter vil man ikke kunne konvertere tilbage fra ISBN-13 til ISBN-10 (som de to systemer nu kaldes), da ISBN ikke vil kunne indeholde den ekstra information.


ISSN

Uddybende artikel: ISSN

I lighed med standardnummereringssystemet for bøger (ISBN) findes et internationalt nummereringssystem for periodika, ISSN, der omfatter aviser, tidsskrifter, årspublikationer og serier i enten trykt eller elektronisk form. I Danmark tildeles ISSN af Det Kongelige Bibliotek, hvortil udgiveren skal rette en ansøgning om tildeling af nummeret.


Se også

  • Speciel:ISBN-søgning

Noter

  1. ^ Nogengange angiver udgivere fejlagtigt et ISBN til mere end én titel – den første udgave af The Ultimate Alphabet og The Ultimate Alphabet Workbook har samme ISBN, 0-8050-0076-3.
  2. ^ I nogle tilfælde kan bøger som bliver solgt i sæt dele ISBN. For eksempel brugte Vance Integral Edition kun to ISBN til 44 bøger.

Referencer


Eksterne henvisninger






Kilde


Oplysninger pr.: 16.10.2021 02:50:38 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historie])    Licens af teksten: CC-BY-SA-3.0. Ophavsmænd og licenser til de enkelte billeder og medier kan enten findes i billedteksten eller vises ved at klikke på billedet.

Ændringer: Designelementer blev omskrevet. Wikipedia-specifikke links (som "Redlink", "Edit-Links"), kort og navigationsbokse blev fjernet. Også nogle skabeloner. Ikoner er blevet erstattet med andre ikoner eller fjernet. Eksterne links har fået et ekstra ikon.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk er hentet fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er det ikke muligt at foretage en manuel kontrol. WikiFox.org garanterer derfor ikke for nøjagtigheden og aktualiteten af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, som er forkert på nuværende tidspunkt eller har en ukorrekt visning, er du velkommen til at kontakte os: e-mail.
Se også: Juridisk meddelelse & Fortrolighedspolitik.