WikiFox

SI-præfiks


For alternative betydninger, se Præfiks (flertydig).

Et SI-præfiks[1] er et præfiks, som kan anvendes på enhver SI-enhed.[2]

For eksempel ganger præfikset "kilo" med ét tusind, så én kilometer er 1 000 meter og én kilowatt er 1 000 watt. Præfikset "milli" dividerer med ét tusind, så én millimeter er en tusindedel af en meter (der går 1 000 millimeter på en meter); og én milliliter er én tusindedel af en liter. Dét at det samme præfiks kan anvendes på enhver SI-enhed, er en af SI systemets styrker.

Indholdsfortegnelse


Almindelige præfikser

De mest almindelige anvendte præfikser er:

  • giga = 109 = milliard = 1.000.000.000 (dvs. ét tusind millioner)
  • mega = million = 1.000.000
  • kilo = tusind = 1.000
  • deci = en tiendedel = 0,1
  • centi = en hundrededel = 0,01
  • milli = en tusindedel = 0,001

Komplet SI-præfiks-tabel

Præfiks Tal Præfiks fra
Navn Symbol Navn 1000m 10n Decimaltal År Etymologi
yotta     Y kvadrillion 10008 1024 1 000 000 000 000 000 000 000 000 1991 græsk ὀκτώ, okto, otte for 10008
zetta     Z trilliard 10007 1021 1.000.000.000.000.000.000.000 græsk bogstav ζ, zeta, i oldgr. ζῆτα, sept, syv for 10007
exa     E trillion 10006 1018 1.000.000.000.000.000.000 1975 græsk ἕξ, hex, seks for 10006
peta     P billiard 10005 1015 1.000.000.000.000.000 græsk πέντε, pente, fem for 10005
tera     T billion 10004 1012 1.000.000.000.000 1960 græsk τέρας, teras, monster
giga     G milliard 10003 109 1.000.000.000 græsk γίγας, gigas, kæmpe
mega     M million 10002 106 1.000.000 græsk μέγας, megas, stort
kilo     k tusind 10001 103 1.000 1795 græsk χίλιοι, khilioi, tusind
hekto     h hundrede 1000 2/3 102 100 græsk ἑκατόν, hekaton, hundrede
deka     da ti 10001/3 101 10 græsk δέκα, deka, ti
en / et 10000 100 1
deci     d tiendedel 1000-1/3 10-1 0,1 1795 latin decimus, tiende
centi     c hundrededel 1000- 2/3 10-2 0,01 latin centum, hundrede
milli     m tusindedel 1000-1 10−3 0,001 latin mille, tusind
mikro     µ milliontedel 1000-2 10−6 0,000 001 1960 græsk μικρός, mikros, småt
nano     n milliardtedel 1000-3 10−9 0,000 000 001 græsk νάνος, nanos, dværg
piko     p billiontedel 1000-4 10−12 0,000 000 000 001 italiensk piccolo, småt
femto     f billiardtedel 1000-5 10−15 0,000 000 000 000 001 1964 dansk femten for 10−15
atto     a trilliontedel 1000-6 10−18 0,000 000 000 000 000 001 dansk atten for 10−18
zepto     z trilliardtedel 1000-7 10−21 0,000 000 000 000 000 000 001 1991 latin septem, syv for 1000-7
yokto     y kvadrilliontedel 1000-8 10−24 0,000 000 000 000 000 000 000 001 græsk ὀκτώ, okto, otte for 1000-8

Selv om mikro (µ) først blev officielt præfiks i 1960, blev det anvendt af naturvidenskabsfolk allerede fra begyndelsen af 1900-tallet. Mega og mikro blev foreslået af British Association for the Advancement of Science i 1873.[3]

Bemærk at man i forskellige lande bruger to forskellige systemer for navne på store tal, sådan at f.eks. en milliard hedder a billion på amerikansk. Ordet billion kan således være tvetydigt i en international sammenhæng. En af fordelene ved SI-præfikserne er, at de er entydige.

Stavningen af de forskellige præfikser kan dog variere lidt fra sprog til sprog. Som et eksempel staves hekto- og kilo- henholdsvis etto- og chilo- på italiensk. De samme to præfikser staves hecto- og kilo- på engelsk, der er ingen stavemåde, som er mere korrekt end andre da det, ligesom andre ord, afhænger af sproget.

Symbolerne for præfikserne er internationale og ufravigelige, så italienerne bruger også km som symbol for chilometro.

Bemærk at symbolet for kilo er et lille "k"; det store "K" er symbolet for temperaturenheden Kelvin.


Udvidelse

Der har været en del forslag om udvidelse af området med præfikser.

Den daværende fysikstuderende Austin Sendek har foreslået "hella" som præfiks for 1027.[4]

Fysikeren Brian C. Lacki har foreslået at fortsætte i omvendt alfabetisk orden fra Z og Y med symbolerne X, W og V for 1027, 1030 og 1033.[5]

Og så foreslår DigitalDan at bruge "vectra (V)" om 1027 og "vimto (v)" om 10-27.[6]


Oprindelige metriske præfikser

De oprindelige præfikser fra 1795 var:

Præfiks Tal Etymologi
Navn Navn 10n Decimaltal Sprog Betydning
  myria titusind 104 10 000 græsk μύριοι, mýrioi, titusind
  kilo tusind 103 1 000 χίλιοι, khilioi, tusind
  hekto hundrede 102 100 ἑκατόν, hekaton, hundrede
  deka ti 101 10 δέκα, deka, ti
en / et 100 1
  deci tiendedel 10-1 0,1 latin decimus, tiende
  centi hundrededel 10-2 0,01 centum, hundrede
  milli tusindedel 10−3 0,001 mille, tusind

Desuden havde man "double" for dobbelt og "demi" for halvt[7], og man kunne sætte præfikser sammen, f.eks. er et pund et demikilogram. Den franske lov fra 1795 har ikke nogen symboler eller forkortelser for præfiksene.[8]

Præfiksene "demi", "double" og "myria" er udgået, men enheden en myriameter (ti kilometer) har overlevet som en mil í Norge og Sverige.[9]

Præfiksene, der ikke er hele potenser af 1000, altså "hekto", "deka", "deci" og "centi", har begrænset anvendelse. Det er tilladt at skrive 1013 hPa for atmosfæretrykket 101 300 Pa. Derimod må man ikke skrive 101,3 hV for den elektriske spænding 10 130 V, men gerne f.eks. 10,13 kV.


Eksempler

  • 5 cm = 5 × 10-2 m = 5 × 0,01 m = 0,05 m
  • 3 MW = 3 × 106 W = 3 × 1 000 000 W = 3 000 000 W

Operatorpræcedens

Præfikset har altid højere operatorpræcedens end en hvilkensomhelst eksponentiering; derfor betyder km² kvadratkilometer og ikke kilokvadratmeter. For eksempel er 3 km2 = 3 × (1000 m)2 = 3 000 000 m2.


Anbefalinger

Det anbefales at anvende præfikser med eksponenter, der er delelige med tre. Hellere '100 meter' end 'en hektometer'. Bemærkelsesværdige undtagelser er centimeter, hektar (hekto-ar), centiliter og 1 dm3 (det samme som rumfanget én liter).


Navnenes oprindelse

Af de 20 præfikser er 13 afledt af græsk, fire af latin, to (femto og atto) er afledt af dansk, og et (piko) er afledt af italiensk.


Se også


Kilder

  1. ^ SI Brochure - Section 3.1: SI prefixes
  2. ^ SI Brochure: The International System of Units
  3. ^ British Association for the Advancement of Science: Report 1873, Page 224
  4. ^ Physics major has a name for a really big number, Los Angeles Times 6. juli 2010
  5. ^ Lacki, B. C. (2015). SETI at Planck Energy: When Particle Physicists Become Cosmic Engineers
  6. ^ DigitalDan's Scientific Website - SI Prefixes
  7. ^ L'Histoire Du Mètre: La Loi Du 18 Germinal An 3
  8. ^ The History of the Meter - The 7 April 1795 Act - Art. 6, 7 & 8
  9. ^ Store norske leksikon: Mil




Kilde


Oplysninger pr.: 16.10.2021 12:04:01 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historie])    Licens af teksten: CC-BY-SA-3.0. Ophavsmænd og licenser til de enkelte billeder og medier kan enten findes i billedteksten eller vises ved at klikke på billedet.

Ændringer: Designelementer blev omskrevet. Wikipedia-specifikke links (som "Redlink", "Edit-Links"), kort og navigationsbokse blev fjernet. Også nogle skabeloner. Ikoner er blevet erstattet med andre ikoner eller fjernet. Eksterne links har fået et ekstra ikon.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk er hentet fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er det ikke muligt at foretage en manuel kontrol. WikiFox.org garanterer derfor ikke for nøjagtigheden og aktualiteten af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, som er forkert på nuværende tidspunkt eller har en ukorrekt visning, er du velkommen til at kontakte os: e-mail.
Se også: Juridisk meddelelse & Fortrolighedspolitik.
© 2022 WikiFox
Juridisk meddelelse Fortrolighedspolitik