WikiFox

Navneord


(Omdirigeret fra Substantiv)

Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner[1]:214 . På dansk kan et substantiv være enten intetkøn eller fælleskøn f.eks. et hus eller en bil.

En særlig form for navneord er egennavne (proprier). Navneord, der ikke er egennavne, kaldes fællesnavne (appellativer).

Indholdsfortegnelse

SECTION_REPLACE

Bøjningsformer

I det danske sprog har de fleste substantiver otte bøjningsformer, sammenfattet ved:

Tal

  • ental (latin singularis)
  • flertal (latin pluralis)

Bestemthed

  • ubestemt
  • bestemt

Fald

  • navnefald (latin nominativ)
  • ejefald (latin genitiv)

Køn

Eksempel

fælleskøn Ubestemt Bestemt
Ental Navnefald Bil Bilen
Ejefald Bils Bilens
Flertal Navnefald Biler Bilerne
Ejefald Bilers Bilernes


intetkøn Ubestemt Bestemt
Ental Navnefald Hus Huset
Ejefald Hus' Husets
Flertal Navnefald Huse Husene
Ejefald Huses Husenes


Eksempler på forskellige navneord

Mennesker

  • dreng/pige
  • barn/baby

Dyr

  • hest
  • fugl
  • mus
  • skildpadde

Ting

  • fotografi
  • mobiltelefon

Begreber

  • forelskelse
  • kærlighed
  • venskab

Substantivfraser

Navneord kan indgå i bestemte syntaktiske konstruktioner (substantivfraser, nominalfraser) hvor de kan fungere som kerne. Andre ord lægger sig altså til navneordet og er med til at danne én enhed der henviser til en referent. Selve navneordet betegner visse egenskaber ved en entitet, og flere egenskaber kan tilføjes ved hjælp af tillægsord sådan at entitetstypen indsnævres eller præciseres. Substantivfrasen kan også indeholde mængdeangivende elementer (kvantifikatorer) i form af talord, ord som meget og lidt eller mængdeangivelser som en liter og en kop. Bestemthed er også en egenskab ved frasen som helhed der påvirker formen på både navneord, tillægsord og kendeord. Indenfor en substantivfrase er der typisk kongruens mellem tillægsord og navneord, men et talord kan også kræve at navneordet står i flertal[1]:213-220 .

Retskrivning

I dansk retskrivning indtil 1948 blev der anvendt stort begyndelsesbogstav i alle navneord. Denne praksis havde også tidligere, under indflydelse af det tyske sprog, været i brug i norsk og svensk. Af nutidens europæiske sprog er det kun letzeburgsk og tysk, der stadig anvender store begyndelsesbogstaver i navneord.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:

Referencer

  1. ^ a b Elisabeth Engberg-Pedersen; Kasper Boye; Peter Harder (2019), Semantik, Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-3297-9Wikidata Q82004418

Eksterne henvisninger




Kilde


Oplysninger pr.: 27.08.2022 10:42:16 CEST

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historie])    Licens af teksten: CC-BY-SA-3.0. Ophavsmænd og licenser til de enkelte billeder og medier kan enten findes i billedteksten eller vises ved at klikke på billedet.

Ændringer: Designelementer blev omskrevet. Wikipedia-specifikke links (som "Redlink", "Edit-Links"), kort og navigationsbokse blev fjernet. Også nogle skabeloner. Ikoner er blevet erstattet med andre ikoner eller fjernet. Eksterne links har fået et ekstra ikon.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk er hentet fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er det ikke muligt at foretage en manuel kontrol. WikiFox.org garanterer derfor ikke for nøjagtigheden og aktualiteten af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, som er forkert på nuværende tidspunkt eller har en ukorrekt visning, er du velkommen til at kontakte os: e-mail.
Se også: Juridisk meddelelse & Fortrolighedspolitik.