WikiFox

Sydpolen



Sydpolen er navnet på den geografiske sydpol, som ligger på 90° sydlig bredde, og er det ene af de to punkter på Jordklodens overflade (den geografiske sydpol og nordpol), som Jorden roterer omkring.

Den geografiske (1), den magnetiske (2), den geomagnetiske (3) og den uopnåelige (4) sydpol.
Sydpolen.

Selvom den kaldes sydpolen, er den faktisk en magnetisk nordpol og derfor tiltrækker den en magnetnåls sydpol. På en magnet vil der altid være områder, hvor den magnetiske tiltrækning er størst. Disse områder kaldes for poler. En magnet har to poler, nemlig en nord- og en sydpol.

Indholdsfortegnelse

SECTION_REPLACE

Erobring og udforskning

Amundsen-Scott sydpolstation.

Det første forsøg på at nå den geografiske sydpol var Discovery-ekspeditionen i årene 1901–04, som ledet af Robert Falcon Scott nåede 82° 16′ S, omkring 860 km fra Sydpolen. Ved Nimrod-ekspeditionen, der blev ledet af Ernest Shackleton i 1909, kom de første mennesker op på Antarktisplateauet, som Shackleton kaldte "Kong Edward 7. plateau". Da de indså at de manglede forsyninger til at nå polpunktet og komme levende tilbage, vendte ekspeditionen om på 88° 23' S, kun 97,5 nautiske mil eller 180,6 km fra polpunktet.

I det såkaldte kapløb om Sydpolen stod der i årene 1911–12 to udfordrere tilbage: Scott og Roald Amundsen og hans Fram-ekspedition. Begge grupper nåede polpunktet, men kun Amundsens team kom tilbage. Efter en færd på 55 dage nåede det norske mandskab frem til Sydpolen 14. december 1911. Amundsen kaldte lejren Polheim,[1] og gav det omkringliggende plateau navn efter kong Haakon 7. Den første i verden til at sætte foden på Sydpolen, var Olav Bjaaland, som også fik Mount Bjaaland opkaldt efter sig.[2]

Amundsens konkurrent Scott og hans gruppe nåede Sydpolen en måned senere, 17. januar 1912. På tilbageturen omkom Scott og hele hans mandskab på fire af sult og kulde.

Noter

  1. ^ http://www.southpolestation.com/trivia/igy1/polesurvey1.html
  2. ^ http://www.polarhistorie.no/personer/Bjaaland%2C%20Olav

Se også

Eksterne henvisninger


Antarktisk geografiSpire
Denne artikel om antarktisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den .





Kilde


Oplysninger pr.: 19.03.2022 11:04:58 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historie])    Licens af teksten: CC-BY-SA-3.0. Ophavsmænd og licenser til de enkelte billeder og medier kan enten findes i billedteksten eller vises ved at klikke på billedet.

Ændringer: Designelementer blev omskrevet. Wikipedia-specifikke links (som "Redlink", "Edit-Links"), kort og navigationsbokse blev fjernet. Også nogle skabeloner. Ikoner er blevet erstattet med andre ikoner eller fjernet. Eksterne links har fået et ekstra ikon.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk er hentet fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er det ikke muligt at foretage en manuel kontrol. WikiFox.org garanterer derfor ikke for nøjagtigheden og aktualiteten af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, som er forkert på nuværende tidspunkt eller har en ukorrekt visning, er du velkommen til at kontakte os: e-mail.
Se også: Juridisk meddelelse & Fortrolighedspolitik.