WikiFox

Terma



Terma A/S er en dansk teknologivirksomhed med hovedsæde i Lystrup ved Aarhus.

Terma A/S
Terma tagline RGB black.JPG
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Branche Elektronik, software, våben, luftfart, rumfart
Grundlagt 1949
Hovedsæde Danmark Danmark – (Lystrup, Aarhus)
Nøglepersoner Jes Munk Hansen (Administrerende direktør)
Produkter Selvbeskyttelsessystemer til jager- og transportfly samt helikoptere.
Elektronik til våbenindustrien.
Mekaniske strukturer til civile og militære fly.
Lufttrafiksovervågningssystemer.
Radarsystemer.
IT-udstyr.
Rumfarts- og satellitteknologi.
Regnskab
Omsætning 1907 millioner kr (2019/2020)[1]
Resultat 110 millioner kr (2019/2020)[1]
Aktiver 2417 millioner kr (2019/2020)[1]
Egenkapital 680 millioner kr (2019/2020)[1]
Organisation
Antal ansatte
1521 (2019/2020)[1]
Moderselskab Thrige Holding A/S
Eksterne henvisninger
http://www.terma.com
CVR-nummer 41881828 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/41881828 Rediger på Wikidata

Indholdsfortegnelse

SECTION_REPLACE

Produkter

Fra termometre til stjernekameraer; Terma har udviklet sig fra lokal fabrikation af termometre til en verdensomspændende producent af højteknologisk udstyr som:

Blandt kunderne er Søværnet og Flyvevåbnet i Danmark, det hollandske og amerikanske luftvåben samt virksomheden Northrop Grumman.

Eksempler på udstyr

Den europæiske rumorganisation ESA anvender Termas PCU (Power Conditioning Unit) til at fordele elektrisk energi fra solcellepanelerne til udstyret på rumsonderne Rosetta, Mars Express og Venus Express. Huygens-sonden, der landede på saturnmånen Titan i 2004, havde en timer fra Terma for at spare på batterierne.

Terma har også deltaget i ESA’s ExoMars missionen, hvortil Terma har udviklet en Remote Terminal and Power Unit (RTPU) for landingsmodulet Schiaparelli.[2]

Faciliteter

I Danmark har Terma faciliteter i Lystrup, Grenaa, Herlev og Skive. Internationalt har Terma faciliteter i Leiden, Holland; Darmstadt ved Frankfurt i Tyskland, Toulouse i Frankrig, Singapore, Abu Dhabi, Indien, i Washington D.C. og Warner Robins i Georgia i USA.

Historie

Terma blev oprettet i 1944 af Orla og Svend Aage Jørgensen og fremstillede termometre og manometre. (Navnet Terma opstod af Termometer og Manometer). Terma A/S overtog Terma i 1949, og i 1950'erne begyndte firmaet at producere radarudstyr, primært med Forsvaret og den danske stat som kunder. Terma ejes i dag af den danske Thomas B. Thriges fond gennem Thrige Holding A/S.

Produkter

Dele til F-35-kampfly

I forlængelse af tidligere aftaler fra 2006 og 2012 indgik Terma i 2017 en aftale med den amerikanske flyproducent Northrop Grumman Corporation om at levere flydele til F35-kampflyet frem til 2040. Den nye aftale har en anslået værdi på 2,5 mia DKK og indebærer en forøgelse af arbejdsstyrken.[3]

Rumfart

Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM)

Terma har været teknisk hovedleverandør på det 314 Kg. tunge ASIM observatorium. ASIM er Danmarks hidtil største rumprojekt under det europæiske rumagentur, ESA, og har kostet cirka 370 millioner kroner. ASIM blev opsendt fra Kennedy Space Center i Florida den 2. april 2018 klokken 22.30 dansk tid[4][5].

Formålet med ASIM er, at overvåge og måle på forskellige lynfænomener i den øvre del af Jordens atmosfære (Transient Luminous Events (TLE)) og tæller eksempelvis opadgående lyn og røde feer. Der ud over skal ASIM måle udbrud af gammaglimt fra tordenvejr (Terrestrial Gamma ray Flash, TGF). ASIM skal hjælpe forskerne med at forstå fysikken bag ovenstående fænomener, og hvordan de spiller ind på klodens klima[6][7].

Eksterne links




Kilde


Oplysninger pr.: 19.03.2022 10:47:47 CET

Kilde: Wikipedia (Forfattere [Historie])    Licens af teksten: CC-BY-SA-3.0. Ophavsmænd og licenser til de enkelte billeder og medier kan enten findes i billedteksten eller vises ved at klikke på billedet.

Ændringer: Designelementer blev omskrevet. Wikipedia-specifikke links (som "Redlink", "Edit-Links"), kort og navigationsbokse blev fjernet. Også nogle skabeloner. Ikoner er blevet erstattet med andre ikoner eller fjernet. Eksterne links har fået et ekstra ikon.

Bemærk venligst: Da det givne indhold automatisk er hentet fra Wikipedia på det givne tidspunkt, var og er det ikke muligt at foretage en manuel kontrol. WikiFox.org garanterer derfor ikke for nøjagtigheden og aktualiteten af det erhvervede indhold. Hvis der er en information, som er forkert på nuværende tidspunkt eller har en ukorrekt visning, er du velkommen til at kontakte os: e-mail.
Se også: Juridisk meddelelse & Fortrolighedspolitik.